Winzerhof Landauer-Gisperg - Pinot Noir Ried ‘Ausser Joch’ 2021
EN DEL AF PINOT BOX’EN
Et uhyre simpelt koncept; to flasker nøje udvalgte Pinot Noirs hver eller hver anden måned for blot 595,- inkl fragt. That’s pretty much it, men følg med på pinotboxen.dk eller @pinotboxen for medlemstilbud, teasers og jagten på de helt rigtige flasker. Eller bestil med det samme!
I den lille landsby Tattendorf, små 25 km. syd for Wien, driver Franz og Johanna sin vingård, Winzerhof Landauer-Gisperg. Uddannet henholdsvist mekaniker og syerske, skiftede de i 1970 branche og slog sig ned som vinbønder. Parret har fra dag ét haft bæredygtighed som sit store fokus, hvorfor samtlige 30ha vinmarker, 20ha hyldebær og 1ha solbær i dag dyrkes certificeret biodynamisk og, naturligvis, med minimal intervention i fremstillingsprocessen.
I 2016, efter studier på Weinbauschule i Krems og internationel, praktisk erfaring, sluttede sønnen Stefan sig til familievingården, som nu huser 1. generation, 2. generation og mynden Havas.
Oprindelse: Østrig, Niederösterreich, Thermenregion DAC
Type: Rød
Drue(r): 100% Pinot Noir
Druerne til vinen høstes på den 4ha store, flade Ausser Joch-vinmark med 30 år gamle stokke og jordbund bestående af kalkede flodaflejringer. Ved ankomst til vingården gennemgår de (100% hele klaser) 7-21 dages carbonisk maceration efterfulgt af malolaktisk fermentering, før omstikning til et mix af nye, 2. og lejlighedsvist 3. gangs anvendte egefade (228L), for 10-18 måneders lagring på bærmen (sur lie) afhængig af årgangens klimatiske omstændighederne.
Røde kirsebær, sødlige jordbær, røde blommer, solbær, modne brombær og sorte kirsebær twitches af citronskiver, nyklippet græs, knækkede, grønne stængler, eucalyptus, tørrede urter og fennikel. Lidt slikket og lakrisalt før creme fraiche, vanille, cedertræ, røg, forkullet træ, blyant, mild espresso, pibetobak, jord, karamel, jordbund og flæsk.
I næsen er den mere eller mindre lystbetonet fleshy i sin friske og frugtdrevne karakter visende syrlig, rødfrugtet nerve, modent, sortfrugtet punch, grøn presens, krydrede, lidt toastede fadpræg og en flig af citrusset bitterhed, mens en smooth, lidt krydret palette byder på en sagte, rødfrugtet sødme, en sortfrugtet saftighed, et tørt, grønt indspark og fortsat, dog afrundet, toasted fad. Syren fremstår matchende og nappet integreret, men opløftet.
Kompleksitet på letforståelig facon. Rigtig fin vin!
★★★★★ / 93
Du kan som medlem købe vinen til 215,-. For ikke-medlemmer lyder den på 265,-.